Anmeldelse af rundreje:
Vi lejede en bil gennem vores rejseselskab da det viste sig at de var billigst. Det blev Avis. De lejer almindelige personbiler til 5 personer ud, hvilket er billigst. I højsæsonen ca.2500 kr. pr. uge. Jo større bil des dyrere.
I vores eksempel en Sport Vehichle 4 x 4 hjuls træk med AC, power steering, CD, centrallås koster det 2800 kr. pr uge med første tankfuld gratis, ubegrænset kørsel, samt forsikring. Vi betalte hjemmefra og hentede en faktisk ny bil (8000 km) i lufthavnen straks ved ankomst. Det viste sig at det var en ret stor bil med 4 l motor, men alligevel mindre end vi forventede. Bagagerummet kunne f.eks. lige klare vores bagage. Vi medbringer også 2 telte med diverse indhold til os samt 2 børn. Vi har benyttet hotelkæden Motel 6 der er ret almindeligt i alle større byer. Standarden er ok med airkonditionering, stort badeværelse, rent og pænt. I lobbyen kan man hente gratis isklumper til madkøleren og om morgenen serveres der en kop te /kaffe og en muffin eller donut. Prisen er omkring 65 $ for en familie i rum med 2 dobbeltsenge. Børn under 17 år sover faktisk gratis fandt jeg ud af.
Hos Travelodge Inn er standarden stort set den samme. Dog får man her både en fryser og en mikrobølgeovn. Prisen stiger en lille smule i weekenden. Det er vigtigt at ankomme og tjekke ind hen på eftermiddagen. Kommer man sent f.eks. kl.20 så er der ofte fyldt op. Mange mennesker rejser rundt og overnatter på hotellerne pga. de store afstande. Der findes finere hotelkæder hvor priserne nærmer sig det danske niveau, så dem holdt vi os fra.
Anmeldelse af område :
USA er et fantastisk land at rejse rundt i. Folk er gæstfrie og venlige. Trafikken er af og til voldsom så man skal passe på. Der er mange informationsskilte til rejsende og det er klogt at læse dem. Der er mange flotte områder nationalparker hvor der skal betales en afgift på f.eks. 20 $ for at komme ind. Derudover skal man så betale hvis man vil camperer. Det prøvede vi også. Her skal man vælge om man vil bo på høj-standard camping f.eks. KOA, hvor faciliterne udpræget er til campingbiler med brug for el, vand etc. Og der er mange og utroligt store såkaldte motorhomes på disse pladser.
Folk rejser og bringer luksus med ud i naturen. En del ofte ældre pensionerede folk kører simpelthen i en bus der er indrettet som motorhome. Bag køretøjet bliver så slæbt en personbil, ofte 4×4 hjulstrækker som så bliver brugt til udflugter. Vi rejste rundt med 2 telte og en køleboks til mad og drikke, og vi havde ikke behov endsige lyst til at campere blandt store campere.

Vi benyttede de state camps der var i nationalparkerne, og måtte så “nøjes” med få faciliteter. Dette indebar ofte intet bad, men dog gode vand og wc forhold. Motorhomes havde generator-forbud en god del af døgnet, og telte lå ofte i et separat område væk fra disse. Vores mad lavede vi selv på campinggasblus.
Men en gang daglig nød vi at spise på restaurant, f.eks. stor amr. morgenmad. Typisk 6-8 dollar (36-50 kr.). Mange steder serverede de dette hele døgnet. Frokost er ofte lidt dyrere og består af en sandwich eller burger (stor) med pommes frites til. Restauranterne er ofte specialiserede i orientalsk, mexicansk, japansk etc. stil så udbudet er stort. Et middagsmåltid vil ofte koste op mod 20 dollar, stadigvæk ikke dyrt for et fuldt måltid. En meget stor og lækker pizza med fyld udefra eget ønske kostede også 20 dollar i en pizza bar, og det var “to go”. Altså med hjem. Men så var der også mad nok til 3-4 personer. Indkøb i supermarkeder tog ofte tid fordi udvalget var så kolossalt stort.

Bare arealet af en Safeway eller en Albertsons var i snit som en Kvickly X-stra minimum. Og åbningstiden var ofte 24 timer! En butikskæde Winco tog nærmest pusten fra os. Her stod alle varvene på paller på stålreoler i ca.8 m højde. Alene slik-sukkervare afdelingen var på størrelse med en Dagli’brugs – halvdelen af slikket stod i tønder! Vi følte os som købte vi dagligvarer på Ikeas møbellager, virkelig en sjov oplevelse. Prisniveauet på dagligvarer er stort set som i DK. Brød og flaskeøl er dyrere, kød billigere. Og så er udvalget af præfabrikeret mad væsentlig større end herhjemme.
Servicen fra de ansatte var i højsæde. Gik man f.eks. rundt blev man spurgt om “everything was ok”, altså man kunne få hjælp. Hvor tit sker det i DK? Ligeledes ved kassen blev varerne langt i poser og man blev tilbudt udbringning til bilen – hva’bar. Økologiske varer var der ikke stort udbud af. Men speciale supermarkeder handlede så udelukkende med disse produkter. Her kunne man få alt uden kemi og dyrket økologisk. Vi har et rigt indtryk af naturens mangfoldighed i de fem store stater vi besøgte på turen. Meget at se, men vi måtte også vælge til og fra. Afstandene er meget store og et prærie-område eller et landbrugsområde kan hurtigt fylde 300-400 km. Vi holder specielt af bjerg- og skovområderne, samt selvfølgelig de store floder der bugter sig af sted.
Vi camperede i en tempereret regnskov på Olympia pinninsula, tæt på Stillehavet. Det var en særdeles afstressende og smuk oplevelse. Træerne var 50-75 m høje og op til 4 m i diameter. Her følte vi os små som myrer. Her kom rådyrene helt hen tæt på os kun vagtsomme, men ikke bange.

Og Hoh river brusede ned fra bjerget. Jo USA er meget andet end freeways og skyskrabers. Stillehavet lå brusende og med store hvide brede strande i Oregon tæt på Canon beach. Men, men trods 30 grader i skyggen så var vandet en ret kølig oplevelse. Så kølig at kun få dristede sig i bølgerne. Kolde havstrømme gør badning langs det nordvestlige USA til en svær kunst. Det er kun en fornøjelse at bade godt 1000 km sydligere i Californien. Men der kom vi ikke i denne omgang. Vi afleverede bilen efter 5.500 km i lufthavnen. Økonomien blev knap 9 km pr. liter, men vi havde også kørt pænt. Vi var mætte af de mange indtryk og den store gæstfrihed fra dem vi havde mødt, og selvfølgelig vores familie i Seattle området. Vi kunne nu starte fordøjelsen af de mange indtryk fra en fantastisk tur forløbet uden uheld overhovedet.

